Hotelpersonale forløbet
Læs mere om vejen til jobbet som hotelpersonale hos SkiGroup!

Alperne - din kommende hjemmebane
Hvert år søger vi en hel flok af passionerede mennesker til at bestride vores stillinger i Alperne. Mennesker der formår at give vores gæster oplevelser ud over hvad de kunne forvente.
Vi sætter store krav til os selv, og den service vi leverer. Derfor er det vigtigt, at du som ansat ved SkiGroup stiller store krav til dig selv som person og er med på at der også ligger hårdt arbejde bag. Vi vil give den bedste service til vores gæster, og vi vil have det sjovt imens vi arbejder.
For at klæde dig bedst muligt på til en sæson (eller måske flere) i Alperne har vi skruet et stærkt program sammen, der skal give dig de rette værktøjer til at udfylde jobbet og give dig en oplevelse for livet.
Sådan ser din rejse ud som hotelpersonale hos SkiGroup:

Ansøgningen
For at komme i betragtning til at blive en del af vores unikke team i Alperne skal du sende en ansøgning. Forklar os hvorfor det netop er dig der skal være en del af teamet og hvad du føler du kan bidrage med. Vores destinationer er i Østrig, derfor er det en fordel hvis du har gode sprogkundskaber indenfor tysk og engelsk.
Har du nogle særlige kompetencer du kan byde ind med? Hvad er dine stærke og svage sidder? Samt hvad er det der motiverer dig til at ville gøre en forskel for vores gæster i alperne? Hvad er det du kan byde ind med som netop giver vores gæster den oplevelse de ikke havde forventet?

Samtale
Efter at have modtaget ansøgningerne går vi igang med at behandle dem. Er du blandt de udvalgte, inviterer vi dig til en personlig samtale, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Formålet med denne samtale er at gå et spadestik dybere om hvem du er som person og hvordan du bedst trives.
Til samtalen kommer vi nærmere ind på arbejdsbeskrivelser, hverdagen i jobbet og selvfølgelig hvor vi sikrer, at du udvikler dig og får masser af værktøjer med i baggagen.
Efter samtalen udvælger vi de personer, som vi mener kan matche jobbet. De mennesker, vi tror på, får en invitation til Kick Off, hvor vi kommer nærmere ind på jobbet og hvad vi kan forvente i løbet af sæsonen.

Kick Off
Under Kick Off har vi også flere forskellige opgaver og øvelser, der skal løses af dig selv men også i gruppe for at se, hvordan din evne til at samarbejde i en gruppe.
Vi bruger også de indtryk, vi får under Kick Off, til at skabe holdet, der skal arbejde nede i Alperne.
Vores mål er ganske enkelt at finde og samle sæsonens mest passionerede og drevne hold i Alperne, som kan give vores gæster en oplevelse, de sent vil glemme.

SG-Academy
Vores mål er at klæde dig så godt på som overhovedet muligt til et job i Alperne. I mere end 30 år har vi udviklet og forfinet vores uddannelse således, at vi sikrer, at du og dit team kan skabe mindst ligeså gode oplevelser for de første gæster, som for de gæster der rejser sidst på sæsonen.
Vi ønsker at udvikle den enkelte såvel som hele teamet igennem en fælles platform med plads til forskelligheder, og ambitionen om at lære en selv bedre at kende.
Vi vil kort sagt undervise dig i alle jobbets mange facetter med både interne og eksterne undervisere. Vi har blandt andet tilknyttet en erhvervspsykolog der underviser i konflikthåndtering og selvfølgelig masser af indlæg fra dine kolleger på kontoret, så du fra dag et bliver en del af SkiGroup familien.
Gennemgående vil du få den fornødne viden til at kunne skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster ved at være tilgængelig, og sikrer at gæsterne får en imødekommende, varm, personlig, professionel service med et stort smil på læberne.
Jobbet som hotelpersonale er fantastisk og du får virkelig lov til at arbejde i bredden med mange forskellige typer af opgaver. Vigtigst af alt er fælleskab, udvikling og service. Og fik vi sagt service?

Sæsonen i Alperne
Som ansat ved SkiGroup kan du forvente:
Ansvar fra dag et når du rammer alperne, nærmere betegnet frihed under ansvar. Du får gæsternes ferie i dine hænder, og du vil sammen med teamet have størst mulig indflydelse på gæsternes ferieoplevelse. Du får en rigtig stor berøringsflade som giver dig mulighed for at give gæsterne en rejse i særklasse.
Du vil have et dynamisk samarbejde med de andre ansatte hvor to dage aldrig er ens, og vi kan lige så godt være ærlige: Der vil være hårde dage, hvor tingene ikke går som planlagt oghvad gør vi så? Sammen med kontoret i Danmark og Sverige laver vi en handlingsplan og gør alt hvad vi kan for vores gæster.