Zauchensee
Skiparadiset midt i Ski Amadé med snegaranti
Lige så fantastisk området er til ture med børnene, lige så unikt er det til carving og offpiste, i alle afskygninger, for gode skiløbere. I Zauchensee begynder skisæsonen allerede i en af de første uger af december på grund af områdets beliggenhed i 1350 meters højde. I kan boltre jer i skiområdet helt indtil slutningen af april.
Zauchensee har alt, hvad en skigæst kan drømme om. Der er både brede pister, muligheder for off-piste samt vilde World Cup-pister - og så ligger området tæt på den berømte Absolut Park i Flachau Winkl, som er eminent til skigæster med freestyle-behov. Zauchensee er en lille landsby, som kun består af få hoteller og skiudlejninger.
Med byens i alt 44 km pister opfylder skiområdet alle ønsker - uanset om I er til brede pister, krævende og varierede pister, træningslifter, sneudfordringer for børn eller hyggelige stunder i traditionelle skihytter.

Hotel Enzian
Hotel med eksklusiv belliggenhed og skiløb i verdensklasse. Hotel Enzian er et 4-stjernet skihotel med perfekt beliggenhed direkte ved pisten i 1.350 meters højde. Med adgang til seks lifter inden for 200 meter, får du skiløb i topklasse uden liftkøer og med næsten tomme pister om formiddagen.
Hotellet er kendt for sin gode service, hyggelige atmosfære og lækre halvpension. Her kombineres skiferie med god mad, komfortable værelser og afslapning i autentiske omgivelser.
Zauchensee


