Højsæson skilærer i Wagrain eller Maria Alm

 

Hos SkiGroup søger vi lige nu verdens bedste højsæson skilærer. Højsæson skilærer er jobbet til dig, som ikke ønsker en hel sæson, men stadig gerne vil give gæster en uforglemmelig oplevelse på ski samt opleve den fantastiske alpestemning.

I de højtbelastede perioder, hvor der er brug for højsæson skilærer, er man i konstant kontakt med mennesker med mange forskellige nationaliteter. Du vil igennem højsæson perioden udvikle dig som person, udvikle dig fagligt og blive endnu bedre til at stå på ski. Du vil blive en del af et større team, hvor der i højsæsonen er mange mennesker. Derfor skal man også være klar på at have mange bolde i luften og man skal være klar til at håndtere mange forskellige mennesker og situationer.

For at man kan blive højsæson skilærer skal man gennemgå SkiGroups skilærer uddannelse som er i Bad Gastein i januar 2020. Uddannelsen vil bestå af 2 dele, 4 dages forberedende dage, hvor vi gøre klar til anwärter uddannelsen som er de sidste 10 uge i uddannelsen. Prisen for uddannelsen er 20.500 danske kroner. 

Forberedelse

I samarbejde med SBSSV (Salzburger Berufsschilehrer und Snowboardlehrer Verband) gennemfører vi den anerkendte 10-dages skilæreruddannelse Anwärter. Uddannelsen er trin 1 i den østrigske skilæreruddannelse. Med den i ryggen kan du undervise begyndere, voksne samt børn i den østrigske skiskole. 

Skilæreruddannelsen

Under uddannelsen ligger vi stor vægt på seriøsitet og ansvarsbevidsthed. Denne indstilling tager vi med ud i skiskolerne efter endt uddannelse. Her er vi garantien for succesfuld læring og høj kvalitet på undervisning. Det er vores ansvar som skilærer, at gæsterne er tilfredse med deres skiskole. Du er på ski hele uddannelsen igennem, og teorien foregår efter endt ski dag.

Højsæson skilærer har mulighed for at blive skilærer i de 2 følgende destinationer; Wagrain og Maria Alm. Begge er steder, hvor der i højsæsonen er mange mennesker. I Maria Alm er det primært børn og børnefamilier som skal undervises. I Wagrain er der mange forskellige målgrupper, da der er mange forskellige gæste segmenter i de højbelastede uger.                                                                                            

Som højsæson skilærer arbejder du typisk 6 dage om ugen og har en ugentlig fridag. En normal hverdag starter typisk kl. 08:30 hvor liften åbner og har fri cirka kl. 15:30, hvor lifterne kort tid efter lukker. Som højsæson tiltræder mig ofte til jobbet omkring uge 6 og til uge 9. Dog er der mange som vælger at lave en aftale med skiskolen om at forlænge kontrakten til sæsonens slutning.

Du vil som skilærer blive ansat hos vores samarbejdende skiskoler. Skiskolerne vil sørge for din kontrakt, din løn, din uniform, liftkort og et sted at bo i den periode du er i alperne.

Så hvis du ønsker et kortere ophold i alperne sammen med en masse andre unge mennsker samt hvis du har lyst til at give vores gæster en uforglemmelig oplevelse på ski. Så skynd dig at sende din ansøgning.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte HR-medarbejder Sofie Lind på mail sofie@skigroup.dk