Receptionist 26/27
Klar på et arbejdseventyr i Alperne? Bliv en del af vores hotelteam i Østrig – få nye venner, ski i verdensklasse og uforglemmelige oplevelser. Vi ses på bjerget!
Vi svarer normalt indenfor en uge

Bliv receptionist i Østrig
Giv dig selv en oplevelse i Alperne, som du aldrig glemmer! Tag på arbejdseventyr på et af vores hoteller i Østrig, og få en hverdag i Alperne, der ikke ligner den derhjemme. Det er oplevelsen du aldrig vil fortryde du gav dig selv.
Er du frisk på et arbejdseventyr i Alperne? Så tag med os på sæson som receptionist og få nye kompetencer, nye venner og masser af skiløb i de smukkeste omgivelser. Vi er på jagt efter receptionister, der har lyst til at være en del af vores team i den kommende vinter, sæson 26/27, når vi igen åbner dørene på vores Alpeffect Hoteller for flere tusinde gæster. Her bliver du en del af et team, der giver hotelgæsterne en helt særlig skiferie, og når du har fri er bjerget, pisterne, hytterne og afterskien lige foran dig.
Hverdagen som receptionist
Vækkeuret ringer. Du ruller gardinet fra og tænker ’’yes, endnu en dag i de sneklædte Alper’’. Du hopper i den blå Alpeffect skjorte og går mod hotellets reception, hvor du skal gøre klar til, at nye gæster kan ankomme, og nuværende gæster kan komme og stille spørgsmål. Du sørger for, at åbne receptionen, orientere dig i dagens opgaver, ankomster, udtjekninger og andre administrative opgaver. Formiddagen går og du får snakket med de gæster der henvender sig og får styr på dagens opgaver. Herefter kan det kun gå for langsomt! Du har tid til at stå på ski sammen med dine kollegaer indtil, at du skal møde igen om eftermiddagen. Med en god frokost i solen, og masser pistekilometer i benene bevæger du dig ned af bjerget og gør dig klar til at møde ind igen. Gæsterne er i godt humør, og de hilser glad på dig når de kommer hjem. Du fortsætter det administrative arbejde og tager imod de nye gæster med et smil og en grundig introduktion til hotellet. Ud på aftenen er det tid til at lukke receptionen for dagen, inden da har du fået et overblik over den kommende dag så du ved hvad du møder ind til den kommende morgen. Når dine kollegaer i restauranten får fri nyder en fyraftensøl i teamet, og har et par hyggelige timer inden, at det er tid til at hoppe i seng for at være klar til endnu en dag i morgen.
Hvad laver man som receptionist?
Som receptionist er opgaverne mange, og du vil igennem sæsonen kunne stifte bekendtskab med flere forskellige arbejdsopgaver, således at hotellets drift fungerer bedst muligt. Som receptionist vil du have dit hovedfokus i hotellets reception, men arbejdsopgaverne kan variere for at sikre driften af hotellet, og du kan derved skulle hjælpe i andre afdelinger hvis nødvendigt. Fællesnævneren for alle arbejdsfunktionerne er, at den primære opgave består i at yde god service mens gæsterne er på hotellet, så de får en uforglemmelig skiferie.
Som receptionist hos os får du masser af ansvar fra dag ét. Det stiller store krav om selvstændighed, modenhed, arbejdsdisciplin og et medfødt servicegen, hvor du vil yde en ekstraordinær indsats over for alle vores gæster. Hverdagen som hotelpersonale varierer, og der kan sagtens opstå uforudsete udfordringer, som skal løses. Derfor er det vigtigt, at du har ja-hatten på og er en teamplayer, så du sammen med resten af dit team i fællesskab når i mål.
Hvem er du?
Den gode receptionist er ikke på én bestemt måde, for vi ved, at et vellykket hotelteam består af forskellighed. Om du har erfaring fra rejsebranchen, salg, service eller noget helt andet er underordnet. Vigtigst er, at du har haft et arbejde før, og kan se dig selv i følgende, så hører vi meget gerne fra dig:
Du anser jobbet som en livsstil
Du er struktureret og detaljeorienteret
Du er empatisk, udadvendt og elsker at møde nye mennesker
Du har et godt servicegen, sætter gæstens behov først og skaber rammerne for det gode ophold
Du har lysten og modet til at arbejde i hotel- og restaurationsbranchen
Du er klar til at blive en del af et team og samarbejde om at løfte alle opgaver på hotellet
Du er vant til at tage ansvar og kan føre en ansvarlig dialog med alle salgs gæster
Sprog
Som receptionist skal du kunne imødekomme mange forskellige gæster, samt kunne arbejde godt sammen med resten af det internationale hotelteam. Derfor er det en fordel at kunne tale eksempelvis engelsk, tysk eller svensk – og gerne flere af disse sprog.
Vi sørger for
Grundlæggende hotelkursus (selvbetaling)
Din transport til og fra Østrig (Personale transport)
At stille en bolig til rådighed (du betaler husleje)
En fast grundløn
Arbejdsskjorter
Mange fantastiske kollegaer
Et job i sneklædte landskaber og tid til at stå på ski!
Du skal selv sørge for
Liftkort til den destination du skal være på, vi hjælper gerne med at informere om priser
Arbejdstøj/Uniform (Sorte bukser og sorte sko)
Forsikring
Du får en fritids- og arbejdsforsikring igennem Gouda, i hele din ansættelses periode
Du skal sørge for at dit blå sygesikringskort er gyldigt under hele sæsonen (Det skal være privat ikke erhverv)
Hvem er vi?
SkiGroup har arrangeret skirejser til Alperne i mere end 30 år, og i 25/26 sendte vi mere end 35.000 skiglade gæster på skiferie til Østrig og Italien. Vores vigtigste målsætning er, at vores gæster oplever tryghed, et højt serviceniveau og god kvalitet, så de kan se tilbage på en skiferie i særklasse, når de kommer hjem. Det kan vi kun lykkes med at opnå med vores dedikerede og dygtige hold af hotelpersonale og skiguider, som skaber fantastiske og trygge rammer for vores skigæster.
Vi ansætter løbende, så vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt.
Hos SkiGroup håndplukker vi kun det bedste personale. Vi modtager mange ansøgninger før hver skisæson, og både det faglige og menneskelige niveau er generelt meget højt. Vi er glade for at kunne vælge mellem så mange kvalificerede ansøgere, og vi ser det som et tegn på, at drømmejobbet hos SkiGroup er eftertragtet.
Så hvis du kan se dig selv i ovenstående og ønsker et arbejds-eventyr i Alperne som en del af vores team og SkiGroup-familien, kan vi til gengæld tilbyde en hverdag i de snedækkede Alper – omgivet af gode kollegaer, der deler samme passion som dig.
- Department
- Hotelpersonale
- Rolle
- Tjener
- Lokationer
- Alperne
- Lokationer
- Wagrain, Zauchensee, Schladming, Zell am See, Saalbach, Lofer, St. Anton, Ischgl
Om SkiGroup
Det hele startede med to unge skientusiaster, Lars og Anders, der ville bruge mest muligt tid på ski. De arrangerede egne ture og stod selv for alt – fra salg til buskørsel. I dag er SkiGroup et af Danmarks største skirejseselskaber med over 45.000 gæster om året og medarbejdere fra 10 lande. Vores passion er at dele glæden ved skiløb og give uforglemmelige oplevelser – både for dig og de gæster, du møder. Vi håber, vi en dag får lov til at dele vores skiglæde med dig.