Børneguide sæson 26/27
Bliv børnenes favorit i sneen! Giv oplevelser for livet som børneguide i Alperne – fyldt med leg, glæde og eventyr. Jobbet, du aldrig glemmer.

Bliv vores mindste gæsters bedste ven, og giv dem oplevelser for livet
Skift hverdagen ud med sne, skiløb og verdens bedste udsigt. Som Børneguide hos SkiGroup får du et unikt arbejdseventyr, hvor du bliver udfordret, udvikler dig personligt og professionelt, og får gode kammerater med hjem i rygsækken.
Vi er på jagt efter verdens bedste Børneguider til sæson 26/27. Intet mindre. Vores børneguider spiller nemlig en helt central rolle i at skabe fantastiske og mindeværdige oplevelser for vores mindste gæster, der besøger os i sneen. Som børneguide er du, sammen med vores maskot Elliot, det synlige ansigt udadtil for vores yngste gæster i vores “Klub Elliot”-koncept. Din opgave er at skabe unikke og kreative aktiviteter for børnene, så de altid vil huske deres skiferie med glæde og et smil på læben.
Hverdagen som børneguide
Væggeuret ringer. Du trækker gardinet fra og tænker "ja, endnu en dag i de snedækkede alper". Du hopper i din blå guideuniform og går mod skiskolen, hvor du starter dagen med de yngste gæster, der skal lære at stå på ski. Børnene er lidt trætte, så du snakker med dem, giver dem en stort high-five, og pludselig er smilene der. Efter et par timer er du færdig på skiskolen og du har nu tid til at nyde den nyfaldne sne. Eftermiddagen nærmer sig, og i dag holder maskotten Elliot fest på hotellet. Du går mod hotellet og Klub Elliot legerummet, hvor du laver de sidste forberedelser til festen. Inden festen starter, har du tid til at gå rundt i hotellets restaurant, hvor du hilser på gæsterne og hører om deres dag. En af gæsterne spørger om dine anbefalinger, og du deler dine tips og tricks. Juhu, nu er det festtid. Børnene kommer, og deres forventning er høje. I synger, leger og danser sammen. Børnene er trætte, og festen er slut. Du siger farvel til dem med masser af kram. Bagefter bliver der ryddet op, og nu kan du tage hjem til din lejlighed, hvor du fortjent kan nyde resten af aftenen i selskab med dine medguider og forberede dig på endnu en dag i morgen.
Arbejdet som børneguide involverer en varieret hverdag, hvor ingen dage er ens. Fra første arbejdsdag vil du få et stort ansvar, da du og dine kolleger vil skabe de bedste betingelser for vores børnekoncept "Klub Elliot", på vores store familie Hotel - Grafenberg Resort i Wagrain. Her glæder alle børnene sig til at møde både dig og vores maskot, Elliot. Jobbet kræver selvstændighed, ansvar, evnen til at samarbejde og en ægte interesse i at skabe uforglemmelige minder for vores yngste gæster, gennem planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Som børneguide vil du have et både givende og lærerigt job, hvor du har mulighed for at sprede glæde og give børnene en uforglemmelig skioplevelse.
Hvem er du?
Den gode børneguide er ikke på én bestemt måde, for vi ved, at et vellykket team består af forskellighed. Om du har erfaring fra rejsebranchen, arbejde med børn, salg, service eller noget helt andet er underordnet. Vigtigst er, at du har haft et arbejde før, og kan se dig selv i følgende, så hører vi meget gerne fra dig:
Du anser jobbet som en livsstil
Du er superskarp til at planlægge og holde mange bolde i luften
Du er ansvarsbevidst og nyder det at arbejde i et team og være sammen om at løfte opgaverne
Du er empatisk, udadvendt og får energi, af at være i samvær med børn
Du er kreativ, livlig og har et positivt mindset som smitter af på børnene
Du sætter børnenes behov først og skaber rammerne for den optimale ferie for lige præcis dem.
Du er fleksibel og en holdspiller, der er villig til at hjælpe med forskellige arbejdsopgaver i det team, du bliver en del af i Wagrain.
Du har en passion for livet i Alperne
Du er passioneret omkring jobbet og ser udfordringer som noget positivt
Vi sørger for
En grundig og professionel guideuddannelse (selvbetaling)
Din transport til og fra Østrig (Personale transport)
At stille en bolig til rådighed (du betaler husleje)
En fast grundløn
Provision af salg på destinationen
Uniformspakke + liftkort
Mange fantastiske kollegaer
Et job i sneklædte landskaber, der med garanti vil udvikle dig!
Du skal selv sørge for
Skiudstyr
Skiundertøj
Privat skitøj
Forsikring
Du får en fritids- og arbejdsforsikring igennem Gouda, i hele din ansættelses periode
Du skal sørge for at dit blå sygesikringskort er gyldigt under hele sæsonen (Det skal være privat ikke erhverv)
Sprog
Som børneguide vil du møde børn med forskellige nationaliteter, samt samarbejdspartnere. Derfor er det en fordel at kunne tale eksempelvis engelsk, tysk, svensk – eller måske ligefrem flere af disse sprog.
Hvem er vi?
SkiGroup har arrangeret skirejser til Alperne i mere end 30 år, og i 25/26 sæsonen sendte vi mere end 35.000 skiglade gæster på skiferie til Østrig og Italien. Vores vigtigste målsætning er, at vores gæster oplever tryghed, et højt serviceniveau og god kvalitet, så de kan se tilbage på en skiferie i særklasse, når de kommer hjem. Det kan vi kun lykkes med at opnå, med vores dedikerede og dygtige team af hotelpersonale og skiguider, som skaber fantastiske og trygge rammer for vores skigæster.
Vi ansætter løbende, så vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt.
Hos SkiGroup håndplukker vi kun det bedste personale. Vi modtager mange ansøgninger før hver skisæson, og både det faglige og menneskelige niveau er generelt meget højt. Vi er glade for at kunne vælge mellem så mange kvalificerede ansøgere, og vi ser det som et tegn på, at drømmejobbet hos SkiGroup er eftertragtet.
Så hvis du kan se dig selv i ovenstående og ønsker et arbejds-eventyr i Alperne som en del af vores team og SkiGroup-familien, kan vi til gengæld tilbyde en hverdag i de snedækkede Alper – omgivet af gode kollegaer, der deler samme passion som dig.
- Department
- Guide
- Rolle
- Børneguide
- Lokationer
- Alperne
- Lokationer
- Wagrain
Om SkiGroup
Det hele startede med to unge skientusiaster, Lars og Anders, der ville bruge mest muligt tid på ski. De arrangerede egne ture og stod selv for alt – fra salg til buskørsel. I dag er SkiGroup et af Danmarks største skirejseselskaber med over 45.000 gæster om året og medarbejdere fra 10 lande. Vores passion er at dele glæden ved skiløb og give uforglemmelige oplevelser – både for dig og de gæster, du møder. Vi håber, vi en dag får lov til at dele vores skiglæde med dig.