Shopmedarbejder hos SkiStadl
Drømmer du om sne, skiløb og service? Bliv shopmedarbejder i Alperne hos SkiStadl – kombiner arbejde, venskaber og skiløb i Wagrain & Alpendorf.
Bliv shopmedarbejder i Alperne i skønne Wagrain og Alpendorf!
Er du stærk på salg og service og drømmer du om et job i de sneklædte alper, hvor du har mulighed for at kombinere job og skiløb, så er jobbet her lige noget for dig. SkiStadl søger lige nu dygtige sælgere til deres shop i Wagrain og i Alpendorf, hvor du vil blive en del af et fantastisk team med engagerede medarbejdere og hvor du vil dygtiggøre dig inden for salg samt leje af skiudstyr.
Du vil få en grundig oplæring af dine erfarne kollegaer, så du er klædt godt på til jobbet som shopmedarbejder.
SkiStadl har eksisteret siden 1991 og er ejet af Siegi Kreidenhuber og Gerhard Sint. De ejer 3 shops i henholsvis St. Johann-Alpendorf, Goldegg og Wagrain, som er én af Østrigs største skiområder i Ski Amadé, med over 760 km piste som venter på netop dig.
Desuden ejer SkiStadl en skiskole som har over 70 instruktører i løbet af sæsonen, hvor du hermed også vil blive en del af et stort social fælleskab.
Som shopmedarbejder i SkiStadl får du
- Et socialt og internationalt team
- Fede venskaber
- Kendskab til forskellige former for skiudstyr
- Fordelagtige priser i shoppen
- Grundig oplæring inden sæsonstart
- Mulighed for bolig med kollegaer
- Konkurrencedygtig løn
Vi forventer, at du er
- Flydende på engelsk
- Har kendskab til tysk
- Ansvarlig og grundig i din salg og service
- Fleksibel og mødestabil
- Klar til at være i alperne fra midt December til påske
Arbejdstider
Arbejdet vil grundlæggende bestå af 40 timer om ugen, dog kan det i perioder varriere i forbindelse med travlhed. Et eksempel på en arbejdsuge kan se ud som følger: Fredag til mandag: 8.30-12 og igen fra 13-18, tirsdag: 8.30-11.30, onsdag: fri, torsdag: 8.30-11.30.
Hvis dette job lyder som noget for dig, så send din ansøgning afsted i dag.
BEMÆRK, din motiverede ansøgning samt CV skal være enten på engelsk eller tysk.
- Lokationer
- Alpendorf, Wagrain

Wagrain
Om SkiGroup
Det hele startede med to unge skientusiaster, Lars og Anders, der ville bruge mest muligt tid på ski. De arrangerede egne ture og stod selv for alt – fra salg til buskørsel. I dag er SkiGroup et af Danmarks største skirejseselskaber med over 45.000 gæster om året og medarbejdere fra 10 lande. Vores passion er at dele glæden ved skiløb og give uforglemmelige oplevelser – både for dig og de gæster, du møder. Vi håber, vi en dag får lov til at dele vores skiglæde med dig.