Hotelvært
Klar til et job i Alperne? Bliv hotelvært på vores Alpeffect Hotels – få værdifuld erfaring, tag ansvar i hverdagen og vær med til at give gæsterne en fantastisk skiferie.
Vi svarer normalt indenfor 3 dage

Bliv hotelvært på et af vores Alpeffect Hoteller
Tag på et arbejdseventyr i Alperne og prøv dig selv af i nye omgivelser i Østrig. Som hotelvært er du med til at skabe uforglemmelige skiferier for tusindvis af gæster. Du vil give dit CV et boost – det er (sne)sikkert.
Vi søger dedikerede hotelværter til næste vinter med erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen til vores Alpeffect Hoteller i Østrig. Med de sneklældte bjerge og skiløbet i baghaven, vil du udvikle og udfordre sig selv både professionelt og personligt, og du vil få en uforglemmelig (arbejds)oplevelse med hjem i kufferten.
Hverdagen som hotelvært
Som hotelvært på vores Alpeffect hoteller i Østrig bliver du en nøglespiller på vores team på hotellet, som skal sørge for den daglige drift. Du vil have et tæt sammenspil med alle funktioner og ansatte på hotellet lige fra køkkenet, rengøringen og tjenerstablen. Derfor er det vigtigt, at du har knivskarpe kommunikationsevner og har en grundforståelse for alle arbejdsopgaver, da du er omdrejningspunktet for det gode samarbejde, som skal opbygges.
En hverdag som hotelvært er aldrig ens, og du kan forvente, at jobbet både byder på ’tungen-lige-i-munden’-øjeblikke, fart over feltet og succesoplevelser. Blandt daglige arbejdsopgaver kan nævnes:
- Hotellets drift fra A-Z
- Er nøglen til det gode samarbejde og ledelse på tværs af afdelinger
- Administrative opgaver i vores bookingsystem
- Regnskab
- Daglig gæstekontakt
- Løsning af på nuværende ukendte udfordringer
Hvem er du?
Som hotelvært er det vigtigt, at du kan se dig selv i følgende:
- Du er smilende, præsentabel og imødekommende, og du er bevidst om, at du altid er ansigtet ud af til
- Du har et uovertruffen og medfødt service-gen.
- Du sætter gæstens behov først og skaber rammerne for den optimale skiferieoplevelse
- Du har brugbar og direkte erfaring fra tidligere jobs, fra hotel- eller konferencebranchen
- Du har en bred sprogforståelse, hvor engelsk og skandinavisk er flydende, samt et godt kendskab til tysk
- Du trives med at have flere bolde i luften
- Du er god til at kommunikere, både med gæster og kollegaer
- Du kan tage velovervejede beslutninger i pressede situationer
- Anser jobbet som en livsstil
Hvem er vi?
SkiGroup har arrangeret skirejser til Alperne i mere end 30 år, og i 2024/2025 sendte vi mere end 35.000 skiglade gæster på skiferie til Østrig og Italien. Vores vigtigste målsætning er, at vores gæster oplever tryghed, et højt serviceniveau og god kvalitet, så de kan se tilbage på en skiferie i særklasse, når de kommer hjem. Det kan vi kun lykkes med at opnå med vores dedikerede og dygtige hold af hotelpersonale og skiguider, som skaber fantastiske og trygge rammer for vores skigæster.
Alt det praktiske
Du sørger selv for:
- Liftkort til den destination du skal være på - vi hjælper gerne
- Arbejdstøj/uniform - sorte bukser og sorte sko
- At dit blå sygesikringskort er gyldigt under hele sæsonen
Vi sørger for:
- En bolig (varierer fra hotellerne, hvor den er placeret)
- Fælles transportmulighed til og fra Alperne
- En rejseforsikrings igennem Gouda under hele sæsonen
- Mange fantastiske kollegaer
- En rimelig løn
- Et job i sneklædte landskaber og tid til at stå på ski!
Arbejdstider
Som hotelvært arbejder du i gennemsnit, over hele sæsonen 45 timer om ugen, hertil en ugentlig fridag. Det er vigtigt, at du fleksibel i jobbet, da ugerne kan variere alt efter antal gæster på destinationen.
Lyder dette som dit kommende job, så ansøg i dag, og kom ned og oplev Alperne, samt livet på vores Alpeffect Hoteller!
- Department
- Hotelpersonale
- Rolle
- Hotelvært
- Lokationer
- Wagrain, Zauchensee, Schladming, Zell am See, Saalbach, Lofer, St. Anton, Ischgl

Om SkiGroup
Det hele startede med to unge skientusiaster, Lars og Anders, der ville bruge mest muligt tid på ski. De arrangerede egne ture og stod selv for alt – fra salg til buskørsel. I dag er SkiGroup et af Danmarks største skirejseselskaber med over 45.000 gæster om året og medarbejdere fra 10 lande. Vores passion er at dele glæden ved skiløb og give uforglemmelige oplevelser – både for dig og de gæster, du møder. Vi håber, vi en dag får lov til at dele vores skiglæde med dig.
Hotelvært
Klar til et job i Alperne? Bliv hotelvært på vores Alpeffect Hotels – få værdifuld erfaring, tag ansvar i hverdagen og vær med til at give gæsterne en fantastisk skiferie.
Indlæser ansøgningsskema