Alle vores Alpejobs
Drømmer du om, at skifte hverdagen derhjemme ud og arbejde i Alperne? Så er vores alpejobs lige noget for dig.
Vi søger hvert år personale, der sammen med os tager til Alperne for, at give vores gæster en skiferie udover det sædvanlige. På denne side kan du læse om de forskellige stillinger vi hvert år søger, samt hvornår du kan søge.
Skiguide i Alperne
Vi er altid på jagt efter verdens bedste skiguider. Intet mindre. Vores skiguider spiller nemlig en helt central rolle i at skabe fantastiske oplevelser, for vores gæster, i sneen. Som skiguide, er du vores synlige service ude på destinationen, og du er den vitale forbindelse mellem vores mange forventningsfulde gæster og hovedkontoret hjemme i Danmark og Sverige.
Hverdagen som skiguide er aldrig ens, og du får masser af ansvar fra dag ét. Det stiller store krav om selvstændighed, arbejdsdisciplin og ikke mindst modenhed. At være skiguide er et hektisk job med mange bolde i luften, hvor du ofte skak træffe hurtige beslutninger på stedet.
Den dyktige skiguide kan have mange egenskaber og personligheder. Du skal se jobbet som en livsstil, være løsningsorienteret og altid sætte gæstens behov først.
Ansøgning og samtaler foregår fra slut april til start august.
Hotelpersonale i Alperne
Som hotelpersonale er opgaverne mange, og du vil igennem sæsonen kunne stifte bekendtskab med flere forskellige arbejdsopgaver, således at hotellets drift fungerer bedst muligt. Det betyder, at du kan komme til at udføre flere forskellige opgaver, herunder varetagelse af receptionen, arbejde som tjener i restauranten, stå for rengøringen af hotellet samt varetage forskellige opgaver i køkkenet. Fællesnævneren for alle arbejdsfunktionerne er, at den primære opgave består i at yde god service mens gæsterne er på hotellet, så de får en uforglemmelig skiferie.
Som hotelpersonale hos os får du meget ansvar. Det stiller store krav om ansvarlighed, modenhed, arbejdsdisciplin og et medfødt servicegen, hvor du vil yde en ekstraordinær indsats over for alle vores gæster. Hverdagen som hotelpersonale varierer, og der kan sagtens opstå uforudsete udfordringer. Derfor er det vigtigt, at du har ja-hatten på og er en teamplayer, så du sammen med resten af dit team i fællesskab når i mål.
Ansøgning og samtaler foregår fra slut april til start september.
Hotelvært i Alperne
Som hotelvært på vores Alpeffect Hotels i Østrig bliver du en nøglespiller på vores team på hotellet, som skal sørge for den daglige drift. Du vil have et tæt sammenspil med alle funktioner og ansatte på hotellet lige fra køkkenet, rengøringen og tjenerstablen. Derfor er det vigtigt, at du har knivskarpe kommunikationsevner og har en grundforståelse for alle arbejdsopgaver, da du er omdrejningspunktet for det gode samarbejde, som skal opbygges.
En hverdag som hotelvært er aldrig ens, og du kan forvente, at jobbet både byder på ’tungen-lige-i-munden’-øjeblikke, fart over feltet og succesoplevelser.
Ansøgning og samtaler foregår fra slut april til slut september.
Kokke og køkkenmedhjælper i Østrig
Vi søger kokke og køkkenmedhjælpere til vores Alpeffect Hotels i Østrig, der laver mad til mellem 70-400 gæster hver dag, og når du ikke er på arbejde i køkkenet, så har du Alperne som din legeplads.
Vi vægter kvalitet, ansvarlighed samt gæstefokus højt, og du vil som kok eller køkkenmedhjælper hos SkiGroup være med til at gøre en stor forskel for vores mange gæsters samlede oplevelse af sin skiferie.
Vi vægter sammenhold, et godt arbejdsmiljø og gode oplevelser højt, så hvis det ønskes af begge parter, så er vi meget interesseret i at indgå en permanent aftale efter vintersæsonen.
Du skal have mindst et års relevant erfaring som kok, være kvalitetsbevidst, serviceminded og ikke mindst anse jobbet som en livsstil.
Som køkkenmedhjælper skal du også have relevant erfaring, være fleksibel, have ordenssans og drømme om, at skifte hverdagen derhjemme ud.
Ansøgning og samtaler foregår fra slut april til start oktober.