Om jobbet

I dit arbejde som skilærer vil du konstant være i kontakt med mennesker fra mange forskellige nationaliteter. Du vil igennem en sæson i alperne, udvikles som person og have en masse uforglemmelige oplevelser sammen med dine gæster, kollegaer og på egen hånd.

Du vil arbejde i en skiskole, hvor du vil blive en del af et større team. Dine kollegaer vil typisk have tysk, engelsk eller skandinavisk sprogstamme. 

Du skal være indstillet på at omgås mennesker hele tiden. Derfor ser vi det nødvendigt at du værdsætter at være i konstant kontakt med gæster. Du kan tage ansvar for dig selv og andre. Du vil i en gruppeundervisning kunne få ansvaret for op til 12 børn, hvis forældre ligger ansvaret for deres børn i dine hænder.

Skilærer

Video | Hør hvorfor Victor mener, at du skal blive skilærer

Video | Andreas fortæller her om en skilærers hverdag

De 5 praktiske informationer

Uniform

Til uddannelsen forventes det at du selv har skitøj, hjelm og skiudstyr.  Når du arbejder i skiskolen vil du få udleveret arbejdsuniform af din arbejdsgiver, men skal ligeledes selv have skiudstyr til at udføre arbejdet. 

Transport til og fra Alperne:

Vi sørger for at du og din bagage bliver transporteret til Hotel Pinzgauerhof, Zell am See. Efter endt uddannelse vil vi være behjælpelig med at oprette forbindelse til din arbejdsgiver. Her skal i sammen aftale, hvordan du nemmest kommer frem til destinationen. Det er dit eget ansvar, men vi står naturligvis klar med en hjælpende hånd

Bolig:

Arbejdsgiveren vil stille en bolig til rådighed, så længe ansættelsen gør sig gældende. Du vil ikke kunne forvente dig at få eget værelse eller bolig. Du vil sammen med dine kollegaer kunne forvente at blive indlogeret under nogle primitive rammer.

Konkurrencedygtig løn:

Hvis du forventer at tjene mange penge, som skilærer, bliver du skuffet. Hos SkiGroup får du en fast grundløn, som kan dække løbende udgifter, så som mad og diverse fornødenheder. Du vil blive lønnet efter de Østrigske regler og lovgivning. Alle skilærer vil som oftest være timelønnet. Du skal ikke forvente dig nogen høj indkomst, men du vil sagtens kunne dække de omkostninger du skulle have i forbindelse med mad og diverse fornødenheder. Jobbet som skilærer er for dig, som værdsætter personlig udvikling og en oplevelse i særklasse fremfor lønnen.

Forsikring:

Som skilærer er det utrolig vigtigt, at du husker at tegne en privat ulykkesforsikring. Under uddannelsen gælder din egen forsikring, men når du kommer ud på destinationerne og starter arbejdet i skiskolerne bliver du meldt ind i den østrigske sygesikring. Man er forsikret når du ER på arbejde, her ved sygdom og ulykke. Hvis du ikke er på arbejde, f.eks. i lav sæson, eller under ferie er man IKKE forsikret. Det vil sige, bliver man syg i sin ferie, eller i perioden hvor man ikke har arbejde, skal man bruge sin privat rejseforsikring. (Dette gælder dog ikke, hvis man har en ugentlig fridag)

Video | Hør hvofor Victor tager en sæson mere som skilærer hos SkiGroup

Det hurtige overblik

 

Nationaliteter: Dansk og svensk

Lønforhold: Mdr løn + provision

Arbejdssted: Østrig

Jobstart: December

Uddannelsesniveau: SG Academy

Kick-off: November

Uddannelsespris: 18.995 DKK.

Dual uddannelse (skilærer og snowboard) 25.995 DKK.  

Betalingsfrist: Medio november

Ansøgningsstart sæson 18/19: 1. april 2018

Ansøgningsfrist sæson 18/19: 12. oktober 2018