Guide forløbet

Åbner for ansøgning:

Vi åbner op for modtagelse af ansøgninger den 1. april 2018 til sæsonen 18/19. der er rigtig mange om buddet til de begrænsede stillinger vi tilbyder. For at borbedre dine chancer anbefaler vi, at du sender os en spændende g gennemarbejdet ansøgning.

Samtale:

Efter du har fanget vores interesse igennem en personlig og gennemarbejdet ansøgning, bliver du kaldt til første samtale i Ringkøbing, København, Sverige eller via Skype. Samtalerne vil blive afholdt i Maj, juni og August. Samtalens mål er, at danne et billede af dine kvalifikationer samt, hvorfor du gerne vil arbejde for SkiGroup.

 

Skiguide

Professionel uddannelse og team sammensætning

Du er som guide SkiGroups ansigt udadtil og møder vores gæster personligt under deres ferie. Vi går utrolig meget op i at vores guider føler sig sikre i jobbet og, at de er klædt godt på til at varetage et job i Alperne. Derfor vil der blive afholdt 2 uddannelser, som skal være med til at forberede dig på din arbejdsplads i Alperne.

Alle guider, børneguider og ledere deltager i de 2 uddannelsesforløb. Derudover deltager alle lederne i et leder kursus, som du kan læse mere om længere nede på denne side.

 

Guideseminar:

Her vil der blive afholdt 4 intense dage i september måned. Som ansøger skal du kende din arbejdsgiver, og som arbejdsgiver vil vi også kende vores ansøger. I løbet af seminaret vil du og dine kollegaer blive stillet for praktiske opgaver, både i grupper og individuelt. Vi vil gå i dybden, med hvad det indebærer at være guide ved SkiGroup. Efter seminaret har du mulighed for at ønske destination, komme med input til teamsammensætning samt endelig at sige ja/nej til jobbet.

I ugen efter seminariet sammensætter vi teams.

Video | Hør vores Team Benns Ski guide Trine kunne bruge SG Academy til.

 

 

 

SG Academy – guideskole:

Denne uddannelse vil vare i minimum 16 dage i Østrig. Dette uddannelsesforløb vil ligge i slutningen af november og frem i december.

Vi har mange års erfaring i at uddanne branchens bedste skiguider, og arbejder hårdt for at kunne tilbyde en professionel uddannelse.

Uddannelsen forbereder dig på arbejdet som skiguide. Vi ruster dig til sæsonens opgaver igennem en seriøs og branchebestemt uddannelse. Undervisningen varierer imellem teori og praktiske opgaver både individuelt og i teams. Du vil få indblik i hvordan vi skaber de bedste oplevelser for vores gæster.

Efter gennemført uddannelse vil du have et stabilt kendskab til dine arbejdsopgaver. Du vil være klar til at møde vores gæster og være forberedt på mange af de situationer du bliver stillet overfor i løbet af vinteren

 

Opstart på destinationen:

Så snart SG Academy er gennemført rejser alle guider ud på deres respektive destinationer. Herfra er der 10 dage til at komme på plads, få et indgående destinationskendskab, afprøve arrangementer og lære alle ny samarbejdspartnere at kende. 

Herefter er vi klar til at tage imod de første gæster, levere den gode skioplevelse som kendetegner SkiGroup og en god sæson venter forude.