Hotelpersonale

Vi skal være klædt på til at møde vores gæster ved første ankomst. Skolen skal give hotelpersonalet et stabilt kendskab til de servicemæssige opgaver. Ud over dette, vil vi have fokus på, at alle medarbejdere kan navigere i arbejdsopgaverne, som vil fremkomme i jobbet på et hotel. På samme tid vil der være fokus på at skabe et sammenhold og teamspirit i de forskellige hotelteams, men også på kryds af hoteller og destinationer.

Hotelpersonale

Forløbet for kommende hotelpersonale er delt i to med en kick-off dag i Danmark inden sæsonstart og et uddannelsesforløb i Østrig lige inden sæsonen går igang.

Kick-off

I november afholder vi et spændende Kick-Off i Danmark, for alt kommende hotelpersonale. Her vil vi afstemme forventninger til sæsonen, svare på spørgsmål samt give jer en introduktion og et større kendskab til livet på STG Hotels. 

Derudover ser vi frem til at møde kommende kollegaer og starte nye venskaber. 

Det overordnede mål med dagen er at blive helt klar til afrejse til Alperne.

Efter Kick-off vil der blive sammensat hotelteams, og du vil få af vide, hvilket hotel du skal arbejde på den kommende sæson. 

SG Academy – hotelpersonaleforløb

Vi vil sammen rejse til Østrig, hvor et koncentreret uddannelsesforløb venter.

Undervisningen varierer imellem teori og praktiske opgaver både individuelt og i teams. Du vil få indblik i hvordan vi skaber de bedste oplevelser for vores gæster.

Vores uddannelsesforløb udvikler sig hvert år, og sammen med dine kollegaer skal I blandt andet gennemgå:

  • Salg og service
  • Førstehjælp
  • Konflikthåndtering
  • POS System
  • Morgenmadsservice
  • Service ifm. buffet
  • Tallerkenservice
  • Vinkendskab
  • Gæsterelationer
  • Teambuilding

 

Under sæsonen

I sæsonen vil der være mulighed for at få feedback af sin nærmeste leder.

 

Hotelpersonale