Vores Rejsebureauer | Skigroup

 

SkiGroup består af 4 skirejsebureauer, som hver år sender skiglade gæster på ferie i Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, Italien og Schweiz.

Kombinationen af de 4 brands gør vores tilpasningsevne utrolig høj overfor den bredde befolkning. Om det er unge mennesker, skoleklasser, børnefamilier, pensionister eller den årlige firmatur, så kan vi håndtere alle rejseformer og gør altid vores bedste til at give alle gæster den bedste behandling og uforglemmelige skiferier. 

Du kan læse mere om vores brands i Skigroup herunder.

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Højmark Rejser forener mennesker, der har en passion for ski, i jagten på øjeblikke af triumfer og mindeværdige oplevelser i sneen. Det er i fællesskab, at du som gæst får de mest unikke øjeblikke og fantastiske  oplevelser – men det er individuelt, at du mærker frosten i næseborene, presser kanten af skiene ind mod den nypræparerede piste og det er alene, du må rejse dig, når du bliver for overmodig og tumler rundt i sneen, alt imens dine rejsekammerater, familien eller kæresten griner højlydt af dig. Det er disse oplevelser, der gør skiferien uforglemmelig og grunden til, at Højmark Rejser kan sende snehungrende danskere på skiferie år efter år.

Højmark Rejser hylder forskelligheden og individualiteten. Nogle skirejsemål er bedst til børnefamilier og begyndere. Nogle er bedst til udfordrende sorte pister. Til aftenskiløb. Skisafari. Wellness. Shopping. Korte ture. Afterski. Venskaber. Unikke øjeblikke med familien. Og alt muligt andet. Højmark Rejser tilgodeser alle tænkelige behov, og vil gerne udfordres, hvis der dukker helt specielle ønsker op. Kort sagt kan man forvente en skiferie i særklasse.

Med Højmark Rejsers TRYGHEDSGARANTI, syv koncepthoteller og Elliot børnekonceptet –  er målet år efter år at give alle gæster, store som små, en oplevelse, en kvalitet, et serviceniveau og et guide team i absolut særklasse. Med i alt 13 rejsemål og Danmarks største bus- og flyprogram, samt over 20 års erfaring i at skabe oplevelser i særklasse, vil Højmark Rejser altid gøre det absolut bedste for, at den næste skiferie igen bliver uforglemmelig!

Hvis du vil vide mere om Højmark, kan du gøre det på www.hojmark.dk

Lion Alpin ved at skiløb er en unik oplevelse. Tillad naturens kræfter at tage fat i dig og få dig til at glide ned gennem det hvide landskab. At føle vinden mod kinderne og rytmisk svinge fra side til side i skønne carvingsving. Med trætte ben og røde kinder at nyde en kop rygende varm chokolade i selskab med dem, du elsker. At krybe ned under en varm dyne og sove godt om natten.

Lion Alpin er nu bedre rustede end nogensinde før til at sikre din bedste skiferie. Deres syv koncept hoteller i Østrig; Hotel Planai i Schladming og Grafenberg Resort i Wagrain som er designet ud fra mange års erfaringer med skandinaviske skiløberes ønsker og krav. De ved, at deres gæster har høje forventninger. Alle som rejser med Lion Alpin, ønsker, at skiferien skal være perfekt. Det er et stort ansvar, som de gerne tager på sig. Derfor formidler de dig komplette pakkerejser med alt inkluderet, inklusive tryghed og omtanke. De er med dig hele vejen, fra lufthavnen hjemme i Sverige til de snedækkede tinder i Alperne. Deres uddannede guider er passionerede skiløbere. Med deres engagement og  lokalkendskab vil de gøre alt for at give dig oplevelser, som du ikke kan få på egen hånd.

Derfor tør Lion Alpin at påstå, at de kan tilbyde dig en skioplevelse ud over det sædvanlige.

Hvis du vil vide mere om Lion alpin, kan du gøre det på www.lionalpin.se

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Team Benns Ski ønsker at du rejser på skiferie med dem, de har hele 15 forskellige rejsemål i hhv. Østrig, Italien, Norge og Sverige, så i kan nyde det gode skiløb, med den rigtige indkvartering og de mange sjove oplevelser - der bare ligger og venter!

Team Benns Ski kan slet ikke få nok af skirejser. Og det ved de, at deres gæster heller ikke kan!

Deres skieksperter har selv besøgt alle rejsemålene, set hotellerne og stået på ski i områderne, så de kan yde den service, som sikrer, at du får en skiferie som passer perfekt til dine krav.

Team Benns Ski tilbyder også et særdeles stærkt transportprogram med fly, bus og kør-selv, så du kan kombinere rejsemålene med den rejseform, som passer bedst til dig. Den bedste skiferie for hele familien.

På  alle rejsemål, bortset fra i Norden, er deres guider nemme at finde med deres røde uniform, store smil og altid klar til at hjælpe!

Hos Team Benns Ski har de stor fokus på at formidle den bedste skiferie for hele familien, derfor har de på langt de fleste rejsemål specielle børnepriser fra 0-12 år – I Schladming kan de endda tilbyde børnepriser helt op til 18 år. I Lofer og Maria Alm tilbyder de ophold, pension, skileje og liftkort til børn fra 2-12 år til meget fordelagtige priser.

Hvis du vil vide mere om TeamBenns, kan du gøre det på www.tbski.dk

ClickSki.com er lig med skirejser til NETTO-priser, de tilbyder ikke guideservice, og har ikke kataloger, men udelukkende præsentation på deres hjemmeside. Til gengæld har de nogle af de bedste destinationer i Alperne med i deres program til absolut lavpris, og de går ikke på kompromis med kvaliteten.

Så ønsker du friheden til selv at sammensætte og organisere jeres skiferie? Kan du undvære guiderne på jeres skiferie og behøver du ikke et stort flot katalog, men lader dig inspirere af en hjemmeside – ja, så finder du ikke familiens skiferie billigere andre steder end hos ClickSki.com. 

Alle ClickSki´s skirejser sælges som ”pakkerejser”. Hvis I selv sørger for transporten, så sørger de for hotel, pension, liftkort og skileje. Det hele samlet i én pris.

Via deres online bookingsystem er det nemt  og overskueligt at bestille familiens skirejse, så den passer til jeres ønsker og behov. De sidder selvfølgelig klar ved telefonen, hvis de kan hjælpe dig med bestilling eller andre spørgsmål.

Hvis du vil vide mere om Clickski, kan du gøre det på www.clickski.com