Zauchensee/Obertauern

Når man som destinationschef, supervisor eller guide skal tilbringe sin vintersæson i Zauchensee/Obertauern, har I 2 destinationer, som I skal tage jer af. Selvom det er to selvstændige destinationer, vil I komme til at have ansvaret for begge destinationers gæster.

Zauchensee

Lige så fantastisk området er til ture med børnene, lige så unikt er det til carving og offpiste, i alle afskygninger, for gode skiløbere. I Zauchensee begynder skisæsonen allerede i en af de første uger af december på grund af områdets beliggenhed i 1350 meters højde. I kan boltre jer i skiområdet helt indtil slutningen af april.

Zauchensee har alt, hvad en skigæst kan drømme om. Der er både brede pister, muligheder for off-piste samt vilde World Cup-pister - og så ligger området tæt på den berømte Absolut Park i Flachau Winkl, som er eminent til skigæster med freestyle-behov. . Zauchensee er en lille landsby, som kun består af få hoteller og skiudlejninger. 

Obertauern

Ordet 'sne' må være opfundet i Obertauern. Fra begyndelsen af november til begyndelsen af maj behøver du ikke at bekymre dig om mangel på sne her! Obertauern giver dig højtbeliggende skiløb i alle niveauer og nem adgang til uanede mængder off pisteløb.

Der er afterskiing af ægte østrigsk kaliber og et natteliv, som selv de lokale østrigere rejser efter.

Obertauern er indbegrebet af østrigsk skiferie, kombineret med en snesikkerhed, som ikke findes mange steder i Alperne. Din ferie i Obertauern finder sted i 1630 til 2313 meters højde.

Zauchensee

Zauchensee

Obertauern