Skiguide

Hvor gammel skal man være for at blive guide hos SkiGroup?

Som udgangspunkt ser vi gerne, at man som guide er minimum 20 år. I princippet er minimumsalderen 18 år, så derfra er man meget velkommen til at ansøge, og så er det vores vurdering ud fra din ansøgning. 

 

Hvordan søger jeg jobbet som skiguide?

- Du kan finde oversigten over vores alpe-jobs i menuen under fanen jobs.

 

Kan man blive guide i kortere tid end en hel sæson?

Som udgangspunkt er man guide i en hel sæson. Skulle det blive aktuelt er det altid ved akutte behov, vi ansætter i kortere perioder eller i vores højtbelastede uger. 

 

Hvornår åbner SkiGroup op for modtagelse af ansøgninger?

Hvert år, den 1. april åbnes der op for ansøgninger til den kommende sæson.

 

Hvornår lukker SkiGroup for ansøgningerne?

Ansøgningsfristen er den 31. august.

 

Hvornår ligger guideseminaret?

- Guideseminaret ligger i september måned i Danmark. Som skiguide er det obligatorisk at deltage i dette. 

 

Hvornår ligger guideskolen?

Guideskolen ligger i slutningen af november måned, og foregår i Østrig på en af destinationerne.

 

Hvornår kan man forvente at få svar på sin ansøgning?

- Vi svarer løbende på de ansøgninger, som vi modtager.

 

Hvad koster det at blive guide?

- Prisen for uddannelsen skiguide er 9.495 DKK. 

 

Hvornår skal prisen for at blive guide betales?

Hele beløbet skal betales i midten af november, inden vi tager afsted på guideskolen.

 

Kan man blive andet end guide?

- Ja, du kan også ansøge om at blive hotelpersonale eller skilærer.

 

Hvad hvis man står på snowboard, kan det bruges?

- Kan du både stå på ski og snowboard, er det klart et plus for os. Som udgangspunkt foregår vores pisteaktiviteter på ski, men er der opbakning til snowboardaktiviteter, er det selvfølgelig også muligt. 

 

Hvor lang er en sæson?

- Sæsonen for vores guider starter i slutningen af november, hvor man tager på guideskole. De første gæster ankommer som regel i slutningen af december. Sæsonen slutter for gæsterne omkring marts/april, alt efter hvordan påsken falder det pågældende år. 

 

Kan man ønske destination og medguider?

- Ja, det kan man godt. Vi kan dog ikke garantere, at dit ønske bliver opfyldt.

 

Kan man blive guide i andre lande end Østrig?

- Ja, udover Østrig har vi også guider i Italien.

 

Hvordan fungerer det med boligsituationen på destinationen?

- Man bor i en lejlighed sammen med dine kollegaer på destinationen. Alt afhængig af hvor stort dit team er, kan der på nogle destinationer være flere lejligheder.