Hotelpersonale forløbet

Ansøgning:

Ansøgninger til jobbet som hotelpersonale kan sendes i perioden fra den 1. april til den 12. oktober. Der er rigtig mange om buddet til de begrænsede stillinger vi tilbyder. For at forbedre dine chancer anbefaler vi, at du sender os en spændende og gennemarbejdet ansøgning.

Samtale:

Efter du har fanget vores interesse igennem en personlig og gennemarbejdet ansøgning, bliver du kaldt til første samtale i Ringkøbing, København eller via Skype.

Samtalerne vil blive afholdt i august og september. Samtalens formål er at danne et billede af dine kvalifikationer samt vurdere, om det er dig vi skal gå videre med.

 

Hotelpersonale

Professionel uddannelse og team sammensætning

Bliver du ansat ved STG Hotels venter der dig et spændende uddannelses- og opstartsforløb inden sæsonen går i gang.

Kick-off:

I november afholder vi en spændende Kick-Off dag i Danmark, for alt kommende hotelpersonale. Her vil vi afstemme forventninger til sæsonen og svare på spørgsmål. Derudover ser vi frem til at møde kommende kollegaer og starte nye venskaber. Det overordnede mål med dagen er at blive helt klar til afrejse til Alperne i november. Efter Kick-off vil der blive sammensat hotelteams, og du vil kort tid efter modtage information om, hvilket hotel du skal arbejde på den kommende sæson.

SG Academy – hotelpersonaleforløb:

Vi vil sammen rejse til Østrig, hvor et koncentreret uddannelsesforløb venter.

Undervisningen varierer imellem teori og praktiske opgaver både individuelt og i teams. Du vil få indblik i, hvordan vi skaber de bedste oplevelser for vores gæster.

Vi skal være klædt på til at møde vores gæster ved første ankomst. Skolen vil give vores hotelpersonale et stabilt kendskab til de servicemæssige opgaver. Ud over dette, vil vi have fokus på at alle medarbejdere kan navigere i arbejdsopgaverne, som vil fremkomme i jobbet på et hotel. På samme tid, vil der være fokus på at skabe et sammenhold og teamspirit i de forskellige hotelteams, men også på tværs af hoteller og destinationer.

 

Opstart:

Efter SG Academy forløbet bliver man sendt ud på det hotel, man skal arbejde på igennem sæsonen. Der vil være forskel på opstart på hotellerne, men der vil kunne forventes opstartsdage med forberedelser til første ankomst. Der vil senest være opstart i juleugen.